Tennis på Amerikansk College, Sofie Boers

Sofie Boers er 19 år og freshman på University of San Antonio, Texas og leverer nogle skarpe førstehåndsindtryk i tredje interview i serien "Tennis på Amerikansk College".

Sofie Boers er aktiv på klubbens første- og andenhold og en vaskeægte klub- og holdkammerat. Hun har altid positiv energi og gør sit bedste til træning, hvilket er uvurderligt i et godt træningsmiljø. Her fortæller hun om de første erfaringer, hun har gjort sig på college i San Antonio, Texas.

 

Hvorfor valgte du amerikansk college?

 

- Jeg tror på, at når man ikke har niveauet til at gå pro, men heller ikke er klar til at skrue ned for tennissen og op for en tidskrævende videregående uddannelse i Danmark, så er college tennis den gyldne middelvej. Og det er så fed en følelse at opleve at det, som man har dedikeret stort set al sin fritid på indtil nu, giver pote og åbner en dør til amerikansk college tennis - det er dig og ingen andres arbejde, som har fået dig dertil. En stor faktor i mit valg om at tage til the States har selvfølgelig også været min bror, Andreas, som jeg har fulgt på tæt hold hele vejen gennem hans college tennis-oplevelse, ligesom et par håndfulde venner med stor begejstring har fortalt om deres oplevelse som tennisspiller på et amerikansk college.

 

Hvilken skole går du på og hvad er specielt ved den?

 

- Jeg læser på University of Texas at San Antonio, TX. Skolen er kun 50 år gammel, hvilket gør den relativt ny og dermed også i rigtig flot stand. Der går 29,000 elever på skolen, så det er en stor skole baseret på antal studerende, men alligevel kan man nemt komme rundt på hele campus til fods eller på en cykel, hvilket er rigtig praktisk. Noget jeg synes er specielt, er at skolen ligger i en stor amerikansk by; San Antonio er faktisk USAs 8. største by, og downtown er et rigtig hyggeligt sted at tage til hvis man har lidt timer fri - i amerikanske målestoksforhold er det langt fra normalt, at man kan komme til en storby uden at skulle spendere timevis på transport.

Noget andet specielt - ikke ved min specifikke skole, men amerikansk college generelt - er den måde sport og skole hænger sammen; som atlet har du så meget støtte og hjælp til rådighed i form af fysiske “trainers" (fysioterapeuter red.), læger, mentaltrænere, og selvfølgelig dine tennistrænere - og dine professorer ved godt at du er en af skolens atleter, og det tager de højde for, når du misser skole, fordi du er ude og rejse og spille turnering. Jeg spiller tennis herovre, så man bliver selvfølgelig rigtig tæt med sine “teammates” (holdkammerater red.), men det gælder generelt for alle skolens sportshold - man er ligesom et lille "samfund" i form af alle skolens sportsidioter, som har sportens sprog til fælles uanset baggrund, og som har det kanon godt sammen socialt.

 

Hvad studerer du?

 

- Jeg studerer International Business Management på mit første semester. Jeg kan ændre det inden for 2 år, men jeg regner stærkt med at blive på dette spor. En barriere i starten er sproget - vi danskere er generelt gode til engelsk sammenlignet med mange andre internationale studerende, men faglige termer er lidt svære at fange i starten.

 

Hvor meget træner du og hvor mange kampe spiller du på et år ca.?

 

- Vi træner to pas om dagen - det ene i form af 2,5 timer tennis og det andet er en times fysisk træning varierende mellem “strength og conditioning” (styrke- og konditionstræning red.). Sådan er skemaet mandag-lørdag. Søndag er lidt anderledes - her har vi yoga kl 6 om morgenen, og så spiller vi typisk en kamp mod en teammate bestemt af coach.

Lige nu er vi i off-season, hvilket vil sige at vi spiller en turneringer, hvor vi rejser rundt sammen som et hold, men konkurrerer individuelt. Resultatet er ikke det vigtigste her i efteråret, målet er at blive klar til sæsonstart som er i foråret - og jeg tror det er svært ikke at finde kampformen med det antal kampe man får i løbet af efteråret.

 

Hvad er den største forskel på Danmark og USA?

 

- Uden tvivl maden og menneskerne. Selv når man tror at man har fundet en ret på menukortet som lyder grøn og god, så finder amerikanerne en måde at sørge for at friturestege det - det er frygteligt! Hvad angår menneskerne, er diversiteten herovre bare enorm i forhold til hvad vi oplever i Danmark, og jeg elsker det! Jeg har kun været her i små 5 uger, men jeg har lært meget mere om forskellige kulturer end jeg kunne have forestillet mig på så kort tid. Lad mig give et eksempel: Texas grænser op til Mexico og en af vores “physical trainers” er vokset op ved den mexicanske grænse. De historier, hun kan fortælle, giver en bedre forståelse end alle de nyheder vi ser på tv derhjemme - og de er så anderledes end noget vi nogensinde ville opleve hjemme i den gode danske andedam.

 

Bedste minde?

 

- Eftersom jeg lige er begyndt mit collegeophold kan jeg ikke endnu hoste op med alverdens minder. Men at spille og vinde min allerførste college kamp herovre, en double, med hele holdet på sidelinjen, som heppede i en grad man sjældent oplever andre steder end i amerikansk collegetennis, var en helt vildt fed start på hele denne college-oplevelse.

Pt. er vi i Houston, hvor vi skal spille turnering på Rice University denne weekend, hvilket jeg har set ekstremt meget frem til; dels fordi det har ry for at være en super fed turnering, men allermest fordi min name sister/gtk-sister (Sof Aamot) spiller som freshman på Rice University, så vi skal ud og sprede lidt god GTK ånd sammen denne weekend! Og jeg ved allerede nu, at det kommer til at være et hammergodt minde at se tilbage på!

 

 

Evt. Sjov anekdote

 

 

- De fleste tænker 40 grader, cowboystøvler og pistoler når de hører ordet Texas, hvilket jeg vil vove at påstå er lidt sort på hvidt, men de 40 grader passer i hvert fald - og det er varmere end man lige går og tror. Vi spillede efterårets første turnering i Corpus Christi i 40 grader og 85% luftfugtighed og i midten af dagens fjerde kamp fik min teammate/doublemakker en full body cramp, og jeg endte med at spendere natten på hospitalet med hende. Hun var dehydreret og i fare for “kidney failure” (nyresvigt red.). Ved ikke om den går ind under en sjov anekdote… men jeg synes det var lidt af en første collegeturnering…