Medaljer til GTK

Ved de netop afholdte Danmarksmesterskaber var der mange gode resultater for GTK's spillere. Bedst var Maria Jespersen, der blev Danmarksmester i mixdouble med Philip Ørnø, Helsingør. Maria var i alle 3 finaler, men måtte "nøjes" med sølv i single og double. I singlen blev rutinerede Mai Grage, KB for stærk i finalen. I damedouble var det også Mai og Malou Ejdesgaard, KB der løb med titlen. Maria nåede finalen med Emma Rønholt. Samme Emma nåede semifinalen i single, hvor hun tabte til Mai Grage.