Emilie og Maria vinder endnu en doubletitel!

Pigerne slår et belgisk par i finalen i endnu en $15.000 turnering i Grækenland!

I sidste uge blev Maria og Emilie udtaget til Fed Cup holdet. I denne uge kan man vist roligt konstatere, at den udtagelse er berettiget. De to har nu sammen vundet 8 kampe i træk i double på kvindernes ITF pro circuit tour, og det lader til at de bliver bedre og bedre for hver kamp. I går rapporterede Emilie hjem, at semifinalen var den bedste double, de havde spillet. I dag konstaterede hun tørt: "Vi var bare bedre..."

GTK-parret er også en bombastisk duo. Begge spillere har hårde førsteserver, tunge grundslag og kan flugte. Tilmed forstår de i den grad, hvordan man spiller double. 

Klubben ønsker begge et stort tillkke med endnu en titel!