Never2Late Open Clinic

torsdag d. 26. april kl. 20!

GTK kan igen i år tilbyde et spændende træningsprogram til klubbens motionister via et Never2Late-program (N2L). Kristian Grøn Nielsen er ansvarlig for N2L træningen og Ivona Sfreja, Daniel Arcos, Kristian selv mfl. vil alle stå som trænere. N2L er for alle seniormedlemmer og formiddagsmedlemmer. 
   
Det bliver i år gjort anderledes end tidligere. Vi vil meget gerne skabe homogene hold så alle får så meget ud af træningen som muligt. Derfor bliver der Open Clinic aften torsdag den 26 april kl. 20. Alle interesserede er velkomne. Så i stedet for at sidde ved computeren skal I møde op til tennis ?
Her vil trænerne stå klar til igangsætte spil og herefter sammensætte nogle homogene hold. 

Vi vil derfor gerne have at spillerne tænker over hvem de gerne vil spille med (passende niveau) og hvilket tidspunkt der kunne passe. Er du ny i klubben så fortvivl ikke. Vi skal nok finde et hold der passer i niveau og samtidig kan du bruge aftenen til at lære nye at kende.

Kan du ikke komme torsdag den 26 så fortvivl heller ikke. Der vil være åbent for tilmeldinger ved at skrive  sine ønsker til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. dagen efter Open Clinic. 

Tidspunkterne for holdene:
 Mandage 17.30 – 18.30
Mandage 18.30 – 19.30 
Tirsdage 18.30 – 19.30 
Tirsdage 19.30 – 20.30
Onsdage 7.30 – 8.30
Onsdage 8.30 – 9.30 
Torsdage 20.00 – 21.00 
Fredage 17.00 - 18.00 
Fredage 18.00 - 19.00 

Tidsperioden for udendørs N2L er fra mandag den 30 april til og med fredag den 29 Juni. (Undtaget er Kristi himmelfartsdag og 2. Pinsedag). Herefter fra mandag den 13 August til fredag den 14 September.  

Deltagerprisen for hele sæsonen er 1400 kr. Minimum antal pr. bane er 3 stk. for at holdene oprettes. Maksimum er på 6 pr. bane. Der betales som altid via halbooking systemet. Man kan godt tilmelde sig flere hold. Der er også mulighed for vi tager en ekstra bane i brug og opretter et ekstra hold hvis der er nok der ønsker det.

Vi glæder os meget til at se dig. 

Med sportslige hilsener og ønsket om en god sæson fra
Trænerteamet