Vores højt elskede Jan er sovet stille ind

Det er med dyb beklagelse, at bestyrelsen må meddele, at Jan Nielsen er gået bort. Jan blev 77 år.

Det er med dyb beklagelse, at bestyrelsen må meddele, at Jan Nielsen er gået bort. Jan blev 77 år.

Jan Nielsen sov stille ind på Rigshospitalet den 3. juni kl. 19.00 omgivet af sin nærmeste familie.

Jan Nielsen startede - efter en karriere som blandt andet direktør for Dyrehavsbakken, Wonderful Copenhagen, Øsknehallen og siden Dyrefondet - med at arbejde i Gentofte Tennisklub, da en stillesiddende pensionisttilværelse ikke passede til hans unge og glade sind.

Jans empati og kvalitetssans samt glæden ved at gøre noget for andre mennesker har været uvurderlig for Gentofte Tennisklub, og Jan formåede som få at favne både i bredden og i højden. Jans erfaring og kontakter spredte glæde blandt alle klubbens medlemmer uanset alder, og intet arrangement var for stort - alt blev udført med høj kvalitet og et charmerende glimt i øjet.

Selv på hans mange rejser til Sydens sol opsøgte han andre tennisklubber for at hente inspiration og viden med hjem til GTK.

Lige til det sidste var engagementet i og respekten for Gentofte Tennisklub et holdepunkt for Jan. Få i klubbens 118 årige historie har glædet og givet så mange så meget. 

Jan havde legebarnets nysgerrighed, livsnyderens begejstring og en stor uselvisk kærlighed til livet og sin familie. Han havde let til smil og latter og var meget afholdt af alle klubbens medlemmer.

Æret være hans minde.

Bisættelsen finder sted lørdag den 15. juni klokken 14.30 i Gentofte Kirke.