Standerhejsning på søndag den 5. maj 2019

Velkommen til Standerhejsning og indvielse af 2 RedPlus baner ”med fuld musik” og god tennis i GTK søndag den 5. maj 2019 fra kl. 15.45 - 18.30 

 

 

 

 

Det er med stor fornøjelse, at vi kan invitere til standerhejsningsfest for alle medlemmer og samtidig indvielse af Danmarks første RedPlus baner. Banerne 5 og 6 står nu klar med denne nye type grusbaner på en hurtigt drænende kunstbanebelægning, 
 
Vi byder velkommen til en festdag med fuld musik, aktiviteter, og vores lokale HOME ejendomsmægler inviterer igen i år til et besøg i pølsevognen (”pølsehome”), og Sparekassen Kronjylland serverer øl, vand og vin. Der er gratis servering fra kl. ca. 16.15 i ca. 2 timer
eller ”så længe lager haves”.
 
Programmet er:


MUSIK MED BANDET KEEPI LEFTI
Keepi Lefti (betyder rundkørsel på swahili) spiller rytmisk musik med udgangspunkt i de mere »tropiske« genrer som f.eks. reggae og salsa. Ud over en standardbesætning bestående af sangere, bas, guitar, keyboard og trommer har vi en udvidet percussiongruppe samt blæsere med. I efteråret blev formen bygget op, og i løbet af foråret intensiveres koncerterne både på og uden for skolen.
De afslutter året med en cd-indspilning af nogle af årets »hits«.  


VELKOMMEN KL.16.00

Formanden byder velkommen og Borgmester Hans Toft
indvier og klipper snoren til de nye RedPlus Baner


STANDERHEJSNING kl.16.15 
Formanden byder velkommen til udendørssæson 2019.
Derudover vil der være overrækkelse af diverse pokaler/præmier for
flotte præstationer i den forløbne vintersæson.


MUSIK MED KEEPI LEFTI


HVEM KAN SLÅ GTK ALL STARS? kl. 16.30 - 18.00
Nu har du og en makker efter eget valg muligheden for at prøve kræfter mod GTK’s guldpiger
eller de stærke herrespillere på 1. holdet.
Konceptet er helt enkelt… du og makker skriver sig op på en udfordringsliste
og når det er jeres tur, spiller I et parti (double) mod en af 1. holdets
double-konstellationer. I bestemmer selv, hvem der skal serve.
Det er selvfølgelig tilladt at udfordre flere gange, og man kan også skifte makker undervejs.
Der vil være flotte præmier til alle, der kan vinde et parti!


Tilmelding kan ske i klubben fra kl. 15.45-16.25 hos Peter Iversen,
der styrer udfordringslisten med hård hånd.


PJERROT kl. 18.00  
Bakkens Pjerrot optræder og tryller for børn og alle glade og barnlige sjæle.


TAK FOR I DAG kl.18.30
Formanden takker for i dag, og dermed er der åbnet for banerne
og den nye sæson er i gang.


KØB AF KLUBBOLDE 
På dagen sælges de nye klubbolde for kun 60 kr. for 1 rør (3 rør kr. 150).
Vi tager ikke dankort, derfor kun kontant betaling.
Salg af Fila tøj og K-swiss “Allans telt” fra JacCompany. 
 Salg af GTK drikkedunke, klubhåndklæder og kasketter

INGEN PARKERING FORAN KLUBBEN:  
På dagen vil der desværre ikke være mulighed for at parkere på klubbens parkeringsplads fra kl. 15.00 til 20.30, idet den anvendes til arrangementet og cykelparkering. Vi beder jer finde alternative parkeringspladser
eller alternative transportmuligheder. 

TAK TIL:
Hovedsponsor Sparekassen Kronjylland for sponsering af
klubarrangementer- og tilskud til klubben - og herunder
også for andel af årets udgift til klubbolde. 

Home Gentofte for sponsering af pølsevogn og kommende aktiviteter

ØVERIGE SPONSORER: 
Canal Digital, Nordisk Kunstgræs (NKI),
HEAD, FILA, Danregn, i-charge, Dispuk, og e-reactor

for tilskud til klubbens alsidige aktiviteter.

Bakkens Pjerrot ogKeepi Lefti 
for tilsagn om underholdning og velvillige indstilling for at festliggøre dagen.

Vi håber at se jer - og ønsker for os alle, at vi får en god, lang og forhåbentlig
varm sommersæson på banerne og terrassen. 

Med venlige hilsner
Bestyrelsen for Gentofte Tennisklub